En terrasse, der bliver bygget til dit behov
Ingen haver eller boliger er ens, og derfor er der heller ikke én standardløsning. Jeg tager udgangspunkt i dine ønsker, grundens forhold og boligens stil, så du får en terrasse i træ, der passer til netop dit hjem.
Måske ønsker du en stor ny terrasse med plads til spiseområde og lounge, eller måske en mindre terrasse ved sommerhuset. Uanset projektets størrelse får du rådgivning om materialer, konstruktion og indretning, så resultatet både bliver praktisk og flot.
Jeg har stor respekt for håndværket og arbejder med fokus på bæredygtighed, hvor det giver mening. Samtidig giver jeg mig altid 110 % for, at projektet bliver udført ordentligt, og at de sidste detaljer også sidder, som de skal.
Hvor lang tid tager det at bygge en træterrasse?
Tidsforbruget afhænger af terrassens størrelse, konstruktion og grundens forhold. En mindre terrasse kan ofte bygges forholdsvis hurtigt, mens større eller mere komplekse løsninger kræver længere tid.
Inden arbejdet går i gang, gennemgår jeg projektet med dig, så du får et realistisk billede af både tidsplan, pris og det samlede tilbud.