Bæredygtigt byggeri
Byg et miljøvenligt hus med mig
Har du planer om at bygge nyt hus, og er det vigtigt for dig, at det bygges så klimavenligt og grønt som muligt, så lad mit firma RVB Byg hjælpe dig.
Jeg har som tømrer specialiseret mig i grønt byggeri og har gennem de seneste 20 år hjulpet private husejere i Rødovre, Hvidovre og København med bæredygtigt byggeri. Jeg hjælper også gerne dig til et nyt, funktionelt og klimavenligt hus, der er fedt at se på – og bo i.
Hvad er bæredygtigt byggeri?
Det bæredygtige element kan dække over mange ting, men helt essentielt er det selvfølgelig, at der bruges bæredygtige materialer.
Bæredygtigt byggeri kan både være spændende, ny arkitektur eller enkle boliger, der ligner dem, vi kender – bare med en klimavenlig, grøn profil, hvor der er tænkt på energiforbrug og gode materialer. Når jeg bygger, tænker jeg kort sagt bæredygtighed ind i alle byggeriet faser.
For mig kan bæredygtighed også handle om at genbruge de materialer, der allerede er – fx i et gammelt hus, der skal rives ned – og bygge dem ind i det nye.
Jeg kan som tømrer og håndværker godt lide, at man kan se sjælen i tingene, og et par gamle vinduer, en smuk gammel dør, brædder eller rå stolper kan laves om til funky detaljer og give en moderne bolig kant og udtryk.
Skal du bygge bæredygtigt?
Har du nogle idéer til et nyt og klimavenligt hus, eller har du allerede tegningerne på plads, så du bare mangler den rigtige tømrer til opgaven? Så kommer jeg gerne ud til dig, så vi sammen kan se på dit projekt.
Derfor skal du vælge mig:
- Min tømrervirksomhed har selv en grøn profil
- Jeg har stor erfaring med bæredygtigt byggeri
- Lægger vægt på kvalitet i materialer og arbejde
- Giver de 10% ekstra – for et perfekt resultat
Kontakt mig for yderligere information
Har du en byggeopgave, du gerne vil have mig til at se på, er du velkommen til at ringe eller skrive – jeg laver også renovering og energioptimering af eksisterende boliger med f.eks. udskiftning af vinduer.